Om ejendommen

Flot og klassisk ejendom fra 1904 med præsentabel opgang og nyt tag fra 2013. Foreningen indeholder 11 lejligheder. De fleste af lejlighederne har både eget aflåst kælderrum og fælles åbent kælderrum. I kælderen er der endvidere fælles tørrerum.

Gårdmiljøet er hyggeligt med sandkassse og fin plads til at spise eller øve på løbecyklen.

 

I den aflåste passage til gården, er der fælles afmærket cykelparkering med plads til 2 cykler pr. lejlighed.

Opgangen har plads til barnevogne, jf. vedtægterne.

 

En beretning af en tidligere beboer - Enid, 2. tv: 

Vores hus er opført i 1904 - det vil sige, det er jo en del af den kileformede bygning, der vender spidsen mod Skt. Jakobs Plads, og som har navn efter Danmarks nationalfugl. På grunden lå der før et landsted, Nøjsomhed, og gaderne omkring os bærer navne der relaterer til dette landsted. Rothe og Kirstein er navne fra slægten, som i mere end 100 år ejede det, og som i slutningen af 1800-tallet udstykkede grunden.

 

Lejlighederne har nok været ret moderne ved opførelsen. Til trods for at de i vores del af bygningen jo ikke stå mål med andre af Østerbros herskabslejligheder, har der været visse ambitioner om 'pæne' lejere. Der har altid været både badeværelser og gas, og gasledningen har været ført ud til badeværelset - formegentlig til en vandvarmer, som kunne fylde badekarret med løvefødderne.

 

De skrå hjørner i stuerne markerer skorstene og er spor efter kakkelovnene. I lejlighederne til højre var der i den midterste stue endda en kamin med reliefkakler. Måske var der og elektricitet fra begyndelsen. Da jeg overtog min lejlighed i 1973, var der endnu i 'dagligstuen' en særlig kontakt til støvsugeren. Den havde leveret en helt anden spænding end de nutidige 220 volt, men havde selvfølgelig været ude af drift i mange år.

 

Alle lejlighederne har pigekammer. Man kan undre sig over, at der var afsat plads dertil især i lejlighederne til venstre. Men så må man betænke at der hver dag skulle fyres i 4-5 kakkelovne, bæres brændsel op og aske ned, og at kakkelovnsfyring kræver megen rengøring. Vask for en familie var også et stort arbejde. Der skulle købes ind hver dag, og spisekammeret kan ikke have været særlig forsvarligt i sommermånederne. Disponeringen af værelserne er jo svært uhensigtsmæssig - køkken og soveværelse stik syd, og stuerne mod nord. Men, stuerne skulle jo vende mod gaden! Der er glas på den øverste del af døren til pigeværelset, ligesom til køkken og bad. Var det en billig løsning eller var det mon for at kunne kontrollere pigens forbrug af lys? Et bevis på at det med pigen var alvorligt ment, er de mange døre i lejlighederne. Pigen skulle nemlig kunne komme ind i ethvert af rummene, uden at forstyrre herskabet, hvor end de ellers måtte opholde sig. 

 

To lejligheder har en særlig historie: 

I kælderen havde lejlighederne hver sit brændselsrum, og pulterkamrene var på loftet. Det ændrede husejeren, da centralvarmen kom til, vistnok i 1950-erne. Loftet blev - iøvrigt uden behøring isolering - inddraget til klubværelser, og kulrummene blev til pulterrum. Ved ejerlejlighedslovens indførelse blev klubværelserne godkendt til ejerlejlighed. Det var den første lejlighed der blev solgt. Så sent som i 1970-erne havde vi butikker i stuelejlighederne i Rothesgade. I nr. 6 havde vi meget belejligt et ismejeri. Det hed så vidt jeg husker noget med Ørne... og her i nr. 4 havde vi en fodlæge, den elskelige fru Koch. Klinikken havde indgang i gadeplan, og nogle trin førte så op til stuen ud til gården og videre til køkkenet. Der var hverken toilet eller bad. Det lille rum i gården ved siden af cykelgennemgangen var fru Koch's toilet. 

Da fru Koch lukkede klinikken og flyttede, blev facaden muret til og et nyt vindue kom i ligesom gulvet i klinikken blev hævet. Sådan blev stuen til venstre til en ejerlejlighed. Ved gårdrenoveringen gav vi tilladelse til at toilettet blev overført til gårdlauget, og det er nu et redskabsrum for gårdmanden. 

 

Ja, vores del af Østerbros lokalhistorie er også ganske spændende. 

Om foreningen

Vi er en lille forening med 11 lejligheder. Det at vi ikke er flere, gør at sammenholdet er godt og vi 'holder øje' og passer på ejendommen. Vi kender alle hinanden og tilhørende børn, og er 'på hat'. Det sker også at der rækkes hjælpende hænder og vi mener selv at vi har et godt naboklima. En gang om året afholdes fælles arbejdsdag, som afsluttes med socialt samvær. 

Kategori	Henvendelse fra ejer til:			Hvem betaler?		Kommentarer
	Ejer selv	Vicevært	Forening	Ejer selv	Forening
Faldstammer			x		x	Henvendelse via mail til ejerforening.
Lodrette rør, tæring eller anden defekt			x		x	Henvendelse via mail til ejerforening
Ændringer til fælles installationer (faldstammer/lodrette rør)			x	x		Henvendelse via mail til ejerforening med begrundelse og ønsker
Vandrette rør, tæring eller anden defekt	x
Afløb, rensning	x					Generel vedligehold som skal udføres
Radiator, manglende varme				Hvis lokalt	Hvis lokalt	Henvendelse via telefon
Radiator, udluftning	x
Radiator, defekt ventil	x
El-installationer (fra elskab ud i lejligheden)	x
Vinduesruder i lejlighed	x
Vinduer - indvendig	x
Vinduesruder - fælles områder		x			x
Vinduer - udvendig
Låse i fællesdøre
Nøgler til fællesdøre
Låse/nøgler i lejl.+ kld.rum + postkasse	x
TV/Radio/IT-stikdåse i lejlighed	x
Navn på postkasse
Navn på dørtelefon
Tagrende og nedløb
Ingen varme/varmt vand
Ændring af fælles installationer (lodrette rør og   faldstammer)
Vandskader	x				x *) **)	Ejer hos hvem skaden er sket har ansvar for at melde det til forsikringen via administrator (med kopi til foreningsmail)

 

*) afhængig af årsag
**) Dog skal skader på indbo, dækkes af ejerens forsikring

%MCEPASTEBIN%